Sensommerudflugt

 

Ved Nils G. Bartholdys mellemkomst kan Selskabet byde medlemmerne og evt. ledsagere på en enestående mulighed for at besøge Frimurerlogens Stamhus på Blegdamsvej fredag den 26. september kl. 12.00 til frokost og efterfølgende rundvisning i huset kl. 13. Udover rundgangen vil der være musikalske indslag med relation til Frimureriet, bl.a. kompositioner af W.A. Mozart.

Prisen for frokost er 200 kr. pr. person, som indbetales ved tilmeldingen senest den 15. september via dette link: selskabethlk.nemtilmeld.dk - eller ved kontooverførsel til 1551 6303625 med angivelse af navn.

Er man i tvivl om noget vedr. arrangementet, bedes man henvende sig til Per.Kristian.Madsen@natmus.dk

 

Parkering: Der kan parkeres på Blegdamsvej (Kbh Parkering, blå zone). Der må ikke parkeres på Stamhusets skråparkeringspladser direkte foran bygningen. Det er meget besværligt at finde parkering i området, som forholdene har udviklet sig.

 

Nedenfor er hæftet en kort introduktion til Frimurerlogens historie i Danmark:

--------

Det danske frimureris historie

Det moderne frimureris opståen dateres til 24. juni 1717, da fire loger i London mødtes på beværtningen The Goose and Gridiron og enedes om at grundlægge en Storloge. Frimureriet havde da eksisteret i nogen tid, om end i en tidlig form, og bygger på en tradition og et idégrundlag, som kan spores tilbage til middelalderens byggehytter ved de store katedralbyggerier på tværs af Europa. I det nuværende frimureris samlede tankegods indgår i øvrigt elementer af langt ældre dato. Storlogen i London forenedes i 1813 med en konkurrerende engelsk storloge under navnet Den Forenede Engelske Storloge (United Grand Lodge of England, UGLE), som i dag regnes for den ældste storloge i verden. Den indtager en rolle som primus inter pares i det verdensomspændende frimureri, hvor en række nationalt funderede storloger – i hovedreglen én per land – står i gensidig anerkendelse med hinanden, hvormed deres medlemmer kan besøge hinanden og tage del i hinandens logearbejde. I Danmark udfyldes denne rolle af Den Danske Frimurerorden.

Frimureriets første hundrede år i Danmark

Fra England fandt frimureriet hurtigt vej til kontinentet, og til Danmark kom det den 11. november 1473, da fem frimurerbrødre mødtes i København og stiftede den loge, som siden skulle få navnet St. Martin. Logen gled i øvrigt senere ind i den loge, vi i dag kender som Z&F. I de første år arbejdedes der efter en tysk variant af det engelske frimureri. I 1765 overgik frimureriet i Danmark til et kristent højgradssystem kaldet strikte observans, som kom til os fra Tyskland. Dette system gennemgik en væsentlig revision i 1782 og skiftede da navn til det rektificerede system, som indførtes i Danmark i 1785. I anden halvdel af 1700-tallet grundlagdes i øvrigt en håndfuld loger på Fyn og i Syd- og Sønderjylland, men af disse eksisterer i dag kun logen Maria til de tre Hjerter i Odense. I 1775 blev prins Carl af Hessen optaget som frimurer, og han ledede fra dette år frimureriet i Danmark til sin død i 1836, om end det danske frimureri i 1765-92 var underlagt ledelsen i Tyskland. Efter prins Carls død blev prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII) ny General-Stormester for det danske frimureri, og efter dennes død i 1848 tiltrådte hans søn, Frederik VII, som General-Stormester i 1849.

Overgangen til det svenske system

Frederik VII gav i 1852 tilladelse til, at den nye loge Kosmos i Helsingør måtte overgå til det svenske system, og samme år indstiftede han den midlertidige Danske Storloge, som skulle forberede overgangen til det svenske system i hele landet. Kosmos gik over til det svenske system i 1853, og den 6. januar 1855 fandt det danske frimureris formelle overgang til det svenske system sted ved en festloge i København – hvilket i øvrigt er oprindelsen til Ordenens Nytårsfest, som vi kender den i dag. Samme år indstiftedes den første danske Sankt Andreas-loge efter det svenske system, Cubus Frederici Septimi (CFS), i Helsingør. Den flyttede to år senere til København Den 16. november 1858 indstiftedes Den Danske Store Landsloge, hvormed arbejdet i kapitelgraderne indledtes. Overgangen til det svenske system fuldendtes, da magister templi-graden indstiftedes den 22. marts 1862, og Frederik VII udnævnte de første Riddere og Kommandører med det Røde Kors i Danmark.

Fremgang og udbredelse

I 1855 var der i Danmark kun tre loger, men i de følgende hundrede år fandt en markant fremgang sted, idet en række loger og instruktionsloger oprettedes på tværs af landet, ligesom frimureriet i København nød så stærk fremgang, at flere logedelinger fandt sted. I 1881 indviedes Provinsiallogen i Odense, som fik ansvar for frimureriet vest for Storebælt. Den stærke søgning til frimureriet understøttedes af en stor bevågenhed fra kongehuset, hvor Frederik VIII og hans sønner, Christian X og prins Harald, efterfulgte hinanden som Ordenens Stormester (da betegnet VSV) i perioden 1872 til 1949. Oprettelsen af nye loger er fortsat i de senere årtier og helt frem til i dag. I 1959 indviedes Provinsiallogen i Aarhus, som har ansvaret for frimureriet i Nord- og Midtjylland. I 1959 indgik Den Danske Frimurerorden overenskomst med Johanneslogeforbundet, som i dag består af tre loger i København og Aarhus, der arbejder efter det schrøderske ritual. I 1961 fulgte en overenskomst med Det Danske Frimurerlaug, som arbejder efter det engelske system. Både Johanneslogeforbundet og Frimurerlauget arbejder alene i de tre Johannes-grader og tilhører det såkaldt humanitære frimureri, der i modsætning til Den Danske Frimurerorden ikke fordrer kristen bekendelse af sine medlemmer. Efter overenskomsterne med Den Danske Frimurerorden er Johanneslogeforbundet og Frimurerlauget omfattet af Ordenens gensidige anerkendelse med UGLE i London og indgår dermed i det regulære verdensfrimureri. Såfremt de er kristne, har medlemmerne af disse loger i øvrigt mulighed for at fortsætte deres frimureriske udvikling i Den Danske Frimurerordens højgrader.

Læs videre her: https://www.ddfo.dk/frimureriet-i-danmark/